En normal bar
På en ganske almindelig fredag kommer der mellem 30 og 120 gæster i baren i løbet af aftenen, men det varierer meget – fx. er der ikke ret mange i eksamensperioderne og ferier, mens de første par uger af et kvarter typisk vrimler med mennesker. Normalt er der en hyggelig stemning, og masser af god øl.
Tema-barer
En gang imellem når nogen får en god ide, og vil være med til at gennemføre den, holder vi en tema-bar som så har et eller andet tema. Som eksempler kan nævnes
- Saint Patrick’s bar
- Spil-bar
- Barer med livebands
- Pirat-bar
- etc.
Temabarer vil blive annonceret ved opslag rundt omkring på instituttet, samt på hjemmesiden og på Facebook.
Fester med andre foreninger
Vi har siden 2008 holdt ca. 2 fester om året – ofte med andre festforeninger. Alle med undtagelse af en enkelt blev afholdt i Benjamin bygningen, som har plads til rigtig mange mennesker. Vi har holdt fest sammen med bl. a. PANIK og HUMBUG.
Hvis du har lyst til at være en del af teamet
Som bartender får man normalt 2 barvagter på et kvarter (kvart år), hvor man skal skænke øl op for vores andre gæster. Vi arrangerer også fester et par gange om året, og dem kan man også hjælpe med til hvis man har lyst.
Det forventes at man som bartender “deltager aktivt i foreningens arbejde”, hvilket ud over barvagterne indebærer, at man læser mails sendt til den fælles liste, og svarer i det omfang man bliver bedt om det.
Kontakt datcafe@cs.au.dk for mere information.
Comments.